Forside
Mit navn er Julie Busch, er født i Helsinge i 1979 og flyttede med min familie til Helsingør i løbet af mit første leveår. Jeg har siden helt lille været meget optaget af kunst, skabelse, mennesker, følelser, adfærd, natur, nærvær og dybde. En dyb lille drømmer med en vidunderligt eventyrligt indre liv.
Er et menneske, der sanser dybt.
Naturen, stilheden og det indre landskab væver sig ind i alt, jeg står for og alt jeg skaber.
Det er gennemgående i mit liv og i min kunst at jeg ikke er en der søger det “perfekte” – men derimod det ægte. Det organiske. Det, der opstår i mellemrummet mellem tanke og intuition.
Tegningen har altid været min tro væbner, min bedste ven og er min måde at give hjerne og hjerte ro.
En meditativ bevægelse, hvor stregerne finder deres egen rytme. Fri leg.Malerierne åbner et andet rum – mere kropsligt, sanseligt, farvemættet. Det er her min indre magiker får lov at synge og danse.
Gennem både streg og farve forsøger jeg stiltiende at spejle mine observationer og samtidigt at lytte. Lade hjertet tale frit. Til verden. Til mig selv.
Læs mere om mig og mit arbejde her